Jaques Spindler
36___serialized2
52___serialized1
48
53
45

Skovrejsning ved Barslund, Brande


Skovrejsning banede vejen for den perfekt jagtejendom

Jaques Spindler har ved Brande designet sin egen skov med fokus på sin passion for hjortevildt – og så har skovrejsningen betydet, at ejendommens bopælspligt er ophævet.

Jaques Spindler er glad for at opholde sig i naturen og gå på jagt med sin riffel. Derfor var han på jagt efter en ejendom, hvor han kunne kombinere sine interesser. Det rigtige stykke jord fandt han ved Brande på en gård med 40 hektar. De 15 hektar var agerjord, og resten lå som hede, mose, en fyrre år gammel egeskov samt et stykke med fem år gammel nåleskov.


Skoven er spændende og levende

"Claus sagde, at det var alt, alt for kedeligt med skove i lige rækker, og så slog han nogle streger på et stykke papir, og det gjorde stykket meget mere spændende og levende. Og vildtet vil jo gerne stå i skoven for at finde ro og skjul, men vildtet skal også ud på markerne for at esse, så derfor har vi lavet fodermarker rundt om skovene.

For at gøre skovenes bryn endnu større og mere interessante for vildtet har vi lavet flere U-formede områder i skovene, så vildtet har et langt skovbryn, hvor de kan træde ud fra skoven for at æde og hurtigt komme i skjul igen. Hvis det var mig selv, der havde stået for at designe skoven, havde jeg bare plantet det hele til med træer, og så havde jeg om nogle år haft én stor mørk firkant, hvor vildtet måske gerne ville opholde sig – men hvor der ikke ville være føde nok, eller hvor det ville være svært at komme på skudhold.


En vigtig spiller på holdet

Vi ser jo kronvildt her allerede. Jeg har set både en ulige 10-ender, en 12-ender og en 14-ender. Den oplevelse det er at se sådanne tre store stykker hjortevildt på sit eget stykke land, det er helt fantastisk. LiebhaverSkovfogeden har hjulpet mig gennem hele processen, og de har været en stor hjælp, specielt i opstartsfasen. Claus har stået for kontakten til de forskellige myndigheder og også i forhold til udformningen af skoven og sammensætningen af planterne har ekspertisen været vigtig at have med på holdet."

Jaques Spindler, ejer Barslund Nyskov





Vil du rejse skov ved din landejendom eller skovejendom?

Ræk ud og lad os tage en snak om, hvordan vi kan hjælpe dig.